Danskerne går ikke på efterløn i samme omfang som for blot få år siden.
Dermed ser den forkætrede reform af efterlønnen fra 1998 ud til at virke. I 2006 gik mere end hver femte 60-årig på efterløn, men sidste år var det blot 14 procent, som valgte efterløn allerede som 60-årig. 130.000 på efterløn lige nu Der er i øjeblikket omkring 130.000 på efterløn. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at der ville være 15.000 flere efterlønnere i 2008, hvis mønstret fra 2005 var fortsat. »Kombinationen af ændrede regler for at gå på efterløn, en præmie for at blive i jobbet til det 65. år og de gode tider har gjort et stort indhug i antallet af efterlønnere«, siger direktør Lars Andersen (AE). Mere fordelagtigt at vente I efteråret 1998 gennemførte Nyrupregeringen en efterlønsreform, der betød, at det blev økonomisk mere fordelagtigt at gå på efterløn som 62-årig end som 60-årig. Og der blev indført en skattefri præmie, som for tiden er på 140.000 kr., for at arbejde frem til pensionsalderen på 65 år. De konservative og de radikale har foreslået yderligere forringelser af efterlønnen, men de nye tal må få enhver snak om at forringe efterlønnen til at forstumme, mener det store forbund for offentligt ansatte FOA: »Vi kan smide efterlønsdiskussionen over højre skulder. 1998-reformen virker«, siger forbundsformand Dennis Kristensen. Helt så imponerede af tallene er de økonomiske vismænd ikke. »Det er fint, at der er kommet færre på efterløn, men det er ikke tilstrækkeligt. Der er behov for, at endnu flere fortsætter med at arbejde, efter de er fyldt 60«, siger økonomisk vismand Michael Rosholm, professor på Handelshøjskolen i Århus. Professor: Flere skal betale skat Efterlønsordningen koster hvert år 18 milliarder kroner, fordi folk holder op med at betale skat og i stedet skal have efterløn fra de offentlige kasser. »Det vil være samfundsøkonomisk mest optimalt at afskaffe efterlønnen. Den betyder, at raske mennesker bliver fristet til at trække sig tilbage tidligere. Når krisen er overstået, så vil vi igen mangle arbejdskraft, og samtidig er de offentlige budgetter ikke holdbare. Vi har behov for, at flere betaler skat, og færre trækker på de offentlige kasser«, siger Michael Rosholm, der peger på, at velfærdsforliget, som forhøjer efterlønsalderen fra 2019, kunne fremrykkes til 2013. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser enhver snak om nye efterlønsreformer: »Tallene viser en glædelig udvikling, for vi har brug for, at danskerne bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Reformen fra 1998 har den ønskede virkning, og aftalen fra 2006 vil også sørge for, at vi arbejder lidt længere tid, når vi når frem til 2019. Så over tid vil reformerne få deres virkning«.
