I landets åbne fængsler har de indsatte i dag mulighed for at få telefoner på cellerne. Og står det til SF, skal den mulighed også gælde de indsatte i de lukkede fængsler.
Det siger partiets retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen. Hun mener, det er en forældet tankegang, at der ikke er bedre mulighed for at kommunikere med omverdenen, når man afsoner.




























