Det er meget svært at forestille sig, at Nationalpartiets kandidater har nogen som helst chance for at blive valgt ind i Folketinget som løsgængere. Det vurderer valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
Tidligere i dag meddelte Nationalpartiet i en pressemeddelelse, at partiet har en plan B klar, hvis ikke de når at indsamle de påkrævede 20.260 godkendte vælgererklæringer. Partiets kandidater vil som en nødplan stille op som løsgængere.




























