Efter en formiddag i formelle rammer i selskab med kongefamilien har Helle Thorning-Schmidt (S) nu smidt fløjelshandskerne og sætter på ny stød ind mod sine politiske modstandere.
I sin tredje og sidste grundlovstale langer hun hårdt ud efter de partier, som ikke er klar til at påtage sig regeringsmagten. Hun kalder det »tankevækkende«, at kun Socialdemokraterne, de radikale og Venstre direkte har sagt, at de gerne vil have ministerbiler. »Også selv om de ikke kan få alle deres ønsker opfyldt«.




























