Ved H. C. Andersens Boulevard i København står en 61-årig mand. Han er iklædt en grå sweatshirt med påskriften »MOD« hen over maven. Han rækker hånden ud og lader sin håndflade møde en cyklists i et high-five. Han rocker frem og tilbage til musikken fra anlægget bag ham, og hans store tandsmil forbliver fastlåst, mens han deler håndslag ud til den cyklende morgentrafik.
Det er tidlig morgen på valgdagen, og manden hedder Uffe Elbæk. Da han for halvandet år siden startede sit eget parti med en mission om at føre politik på en ny måde, blev han dømt ude af de fleste. Alternativet, som det hedder, blev kaldt en »horeunge«, »et produkt ingen har efterspurgt« og et »gøglerparti«. Kun få regnede med, at Alternativet ville komme i Folketinget.




























