Hele Christiansborg var i oprør, da Alternativet først blev annonceret. Den 26. november handlede hele det store postyr blot om alt muligt andet end det nye parti, der den dag blev lanceret af tidligere kulturminister Uffe Elbæk.
Dagen forinden var finansloven faldet på plads. Enhedslisten var blevet sat til side i regeringens forlig med V og K. Det meste af den medieplads, der ikke blev sat ind på at forklare det nye statsbudget, sad en vred Johanne Schmidt-Nielsen tungt på.
Alternativet fik 10 sekunder, omend i begge de to store tv-aviser. Uden noget partiprogram, kun båret af en række værdier og med fem politiske felter pindet ud som centrale, skulle det eksakte program nu komme til verden nedefra, gennem workshops og møder med helt almindelige mennesker.
Det etablerede politiske Danmark var ikke specielt imponeret.
