Efter nytår skal vælgerne stemme om deltagelse i EU’s fælles asylpolitik. Det mener Radikale Venstre, som holder landsmøde i Nyborg denne weekend.
»Det vil være betimeligt at give folk mulighed for at melde, om de gerne vil være med fuldt og helt i en fælles asylpolitik«, siger Sofie Carsten Nielsen, gruppenæstformand.


























