Har du svært ved at holde tungen lige i munden, når snakken ved middagsbordet falder på retsforbehold, tilvalgsordninger og parallelaftaler? Og ved du stadig ikke, hvor du skal sætte dit kryds 3. december?
Frygt ej - her er en oversigt over, hvordan Folketingets partier forholder sig til spørgsmålet, og hvad deres argumenter er.
Socialdemokraterne
Socialdemokraterne anbefaler at stemme ja ved folkeafstemningen.
Danmark skal stadig være med i politisamarbejdet Europol, og vi risikerer at ryge ud, hvis vi stemmer nej. Ved at vælge en tilvalgsordning, kan Danmark aktivt vælge de samarbejder, som giver mening for danskerne. Derfor støtter Socialdemokraterne, at Danmark tilvælger 22 retsakter i stedet for retsforbeholdet.
Socialdemokraterne lægger stor vægt på, at Danmark ikke tilslutter sig EU's fælles asyl- og flygtningepolitik, bare fordi vi stemmer ja.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej ved folkeafstemningen.
Ifølge Dansk Folkeparti kan samarbejdet i Europol også fortsætte, hvis man i stedet laver en parallelaftale på linje med den, Norge har.
Omvendt ønsker partiet ikke, at Danmark skal blive en del af EU’s fælles asyl- og flygtningepolitik, og siger, at et ja til folkeafstemningen vil give ja-partierne mulighed for at tilslutte sig andre retsakter - og dermed afgive suverænitet - uden at spørge befolkningen først.
Dansk Folkeparti frygter derfor, at et ja vil betyde, at Danmark i løbet af få år vil være helt med i EU’s retslige samarbejde - inklusiv indvandrerpolitiken.
Venstre
Venstre anbefaler at stemme ja ved folkeafstemningen.
Danmarks samarbejde i Europol kan kun fortsætte, hvis vi stemmer ja. Venstre mener, at Danmark ikke med sikkerhed kan opnå en parallelaftale, og selv om vi kan, vil det vare op til seks år. Dermed risikerer Danmark at stå uden for politisamarbejdet i en periode, hvis der stemmes nej. Derfor støtter Venstre, at Danmark tilvælger 22 retsakter i stedet for retsforbeholdet.
Det inkluderer ikke den europæiske asyl- og flygtningepolitik, som ifølge Venstre stadig skal bestemmes i det danske Folketing. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har givet en »absolut garanti« for, at en dansk deltagelse i asylpolitikken i givet fald skal bestemmes ved en folkeafstemning.
Enhedslisten
Enhedslisten anbefaler at stemme nej ved folkeafstemningen.
Danmarks fortsatte samarbejde i Europol opnås bedst ved en parallelaftale, og ikke ved en tilvalgsordning. Den ordning vil nemlig betyde, at en lang række vigtige beslutninger på retsområdet flyttes fra borgerne i Danmark ned til politikerne i EU, og det ønsker Enhedslisten ikke.
Partiet lægger samtidig vægt på, at det ikke er muligt at træde ud af retsakterne, når de først er tilvalgt. Dermed bliver suverænitetsafgivelsen permanent.
Liberal Alliance
Liberal Alliance anbefaler at stemme nej ved folkeafstemningen.
For Liberal Alliance er det vigtigt, at straffeloven kan tilpasses og ændres løbende, og det bliver svært, hvis det bestemmes fra EU, mener de.
Tilvalgsordningen betyder ifølge Liberal Alliance, at et flertal i Folketinget kan forpligte Danmark til andre EU-samarbejder på retsområdet. De frygter, at det bagefter ikke vil være muligt at træde ud af samarbejderne igen, selv om der skulle komme politisk flertal imod det.
Alternativet
Alternativet anbefaler et ja ved folkeafstemningen.
De ønsker at afskaffe det nuværende retsforbehold helt og havde foretrukket en folkesafstemning om det. De bakker dog op om et ja, fordi Danmark har brug for medbestemmelse i EU, og det får man ikke med parallelaftaler.
Alternativet ønsker også, at Danmark deltager i EU's fælles asyl- og flygtningepolitik. Det er dog ikke en del af den aftale, ja-partierne har lavet, og bliver derfor ikke en konsekvens af et ja 3. december.
Radikale Venstre
Radikale Venstre anbefaler at stemme ja ved folkeafstemningen.
Danmark skal kunne fortsætte i Europol-samarbejdet, og nej-sidens parallelaftaler er risikable, for der er ingen garanti for, at det kan lade sig gøre.
De Radikale ønsker også at afskaffe det nuværende retsforbehold helt, så Danmark også kan deltage i EU's fælles asyl- og flygtningepolitik. Det er dog ikke en del af den aftale, ja-partierne har lavet, og bliver derfor ikke en konsekvens af et ja 3. december.
Socialistisk Folkeparti
SF anbefaler at stemme ja ved folkeafstemningen.
Europol-samarbejdet skal gøre det sværere at være kriminel, og derfor er det vigtigt, at danskerne stemmer ja. SF bakker op om tilvalgsordningen, så Danmark selv kan bestemme, hvilke samarbejder vi ønsker at deltage i.
SF ønsker også, at Danmark bliver en del af den fælleseuropæiske asyl- og flygtningepolitik, og lægger vægt på, at det kun kan lade sig gøre på sigt, hvis danskerne stemmer ja 3. december.
Konservative
Det Konservative Folkeparti anbefaler at stemme ja ved folkeafstemningen.
Danskerne skal stemme ja, hvis vi skal fortsætte i Europol-samarbejdet. Samtidig er det vigtigt, at danske virksomheder kan konkurrere med andre europæiske virksomheder på lige vilkår, ligesom det skal være nemmere at inddrive gæld i resten af EU. Derfor ønsker de Konservative en tilvalgsordning, hvor de specifikke retsakter kan til- eller fravælges.
Tilvalgsordningen skal samtidig sikre, at Danmark har mulighed for at sige nej til en fælleseuropæisk asyl- og flygtningepolitik.
Partierne er listet efter antallet af mandater - det største først og det mindste til sidst. Kilde: Folketingets EU-oplysning
fortsæt med at læse
