Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) melder de danske myndigheder klar til at indføre grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse med ganske kort varsel, hvis regeringen på et tidspunkt i forbindelse med den kommende svenske identifikationskontrol ved grænsen skulle finde det nødvendigt.
Sådan forklarede han, efter at han mandag først på eftermiddagen havde orienteret Folketingets øvrige partier om regeringens syn på sagen.




























