Der var engang, da Hans Bischoff med sine lagkagediagrammer forklarede os om indkomstskat og mandatfordeling.
Der var engang, da Ole Andreasen, manden, der senere blev stemmen fra ’Matador’s episoderesumeer, foran en planche med fine sorte letrasettal anskueliggjorde forskellene mellem valget i 1971 og det i 1973, det såkaldte jordskredsvalg, så vi seere sort på hvidt – og for manges vedkommende endnu også i sort og hvidt – på skærmen kunne se, at den politiske virkelighed som ved et trylleslag havde ændret sig, fordi Anker Jørgensens gamle arbejderparti havde tabt svimlende 24 mandater, mens renegaten Erhard Jakobsen og det nystiftede Centrum-Demokraterne og den populististiske opvigler Mogens Glistrup og hans skattenægtende Fremskridtsparti for begges vedkommende var kommet ind med mange, mange mandater.
