Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg kommer ikke kun til at høre miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) selv forklare sig efter weekendens kritik af ministeriets landbrugspakke.
Udvalgets formand, René Christensen (DF), har søndag aften alligevel givet grønt lys for, at der umiddelbart inden et bebudet samråd med ministeren 23. februar holdes en høring. Her skal også eksperter og embedsmænd svare på spørgsmål i udvalget.




























