Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) må lade sit ministerliv, fordi hun ikke ville anerkende, at hendes og ministeriets beregninger i forbindelse med landbrugspakken var misvisende.
Men de konservative, der med deres bebudede opbakning til et kommende mistillidsvotum reelt væltede hende, har ikke noget krav om, at hendes efterfølger på posten erklærer sig enig i støttepartiets syn på sagen.




























