Skyggekabinettet har samlet fire politiske nørder for at analysere ugen i dansk politik.
Vi taler om:
1) Regeringen indleder i denne uge forhandlinger med det formål at sætte hårdt mod hårdt over for fundamentalistiske imamer. Vi ser på islamdebattens politiske tyngde, og hvorvidt man reelt kan udfordre Grundloven.
2) Igennem måneder er fronterne blevet trukket op mellem på den ene side en flok forskere i statskundskab ved Københavns Universitet og på den anden side meningsmålingsinstituttet Megafon. Vi tager debatten om målingernes betydning i dansk politik.
Og til allersidst svarer vi på, hvad der gemmer sig bag dette citat:
»Skydningen indstilles (…) medens Justitsminister Søren Pind holder sit oplæg«
Panel:
Noa Redington, tidligere særlig rådgiver for fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt og klummeskribent på Politiken.
Martin Vinæs Larsen, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Jesper Thobo-Carlsen, politisk redaktør på Politiken.
Asger H. Nielsen, administrerende direktør for meningsmålingsinstituttet Megafon.
Hør Skyggekabinettets Policast i Politikens app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store. Eller lyt til den i iTunes.
Bruger du en Android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.
fortsæt med at læse


























