Podcast: »Er Papes Bjerringbro buller erstattet med grønne fingre fra Frederiksberg?«

Lyt til artiklen

Skyggekabinettet har samlet fire politiske nørder for at analysere ugen i dansk politik.

Vi taler om:

1) Regeringen imødekommer nu de Konservatives krav om mindre kvælstofsudledning fra næste år. Betyder det, at landbrugsballaden endelig er slut – og er det så lutter lykke for Søren Pape Poulsen og kompagni?

2) En ny dokumentarserie på Danmarks Radio følger fremtidens Dansk Folkeparti-profiler i ungdomspartiet DFU. Vi diskuterer, hvor vigtige rugekasser ungdomspartierne er for moderpartierne på Christiansborg, og hvorvidt ungdomspartierne er gode eller dårlige for folkestyret.

Og til allersidst svarer vi på, hvad der gemmer sig bag dette citat:

»Har lige set PRESSELOGEN. Kan konstatere, at der er mere hund i en hundekiks end mandfolk i Poul Madsen. ALLE andre enige i, af Esben er ren!«

Panel:

Anders Langballe , politisk redaktør på TV2.

Anders Frandsen, tidligere særlig rådgiver for de Konservative og i dag public affairs director hos Rud Pedersen.

Nikolaj Bøgh, konservativ kommunalpolitiker og folketingskandidat.

Peter Kofod Poulsen, folketingsmedlem, retsordfører for Dansk Folkeparti og tidligere formand for DFU.

Hør Skyggekabinettets Policast i Politikens app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store. Eller lyt til den i iTunes.

Bruger du en Android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.

Sigge Winther Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her