Det vil være et markant nybrud og muligvis uden den store effekt at forbyde danske statsborgere og herboende udlændinge at rejse til og opholde sig i særlige områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, sådan som justitsminister Søren Pind nu vil gøre.
Sådan lyder det i den længe ventede betænkning om væbnede konflikter i udlandet fra Strafferådet, der har været på vej siden oktober 2014, og som justitsministeren i dag har offentliggjort sammen med sit nye lovforslag.




























