»Uha, jeg er lidt nervøs på Mette Frederiksens vegne«.
Sådan lyder det fra den 56-årige selverklærede socialist, Annette Thydal, der til daglig arbejder som sygeplejerske. De sidste par år har hun ikke været i Fælledparken på grund af arbejdet, men fordi det i dag er søndag, har hun taget plads på græsset foran den store scene med en kold øl i hånden.




























