Det er med tilfredshed, men ikke den store overraskelse at seks folketingspolitikere i dag har modtaget nyheden om, at de alligevel ikke skal i retten for udtalelser om den terrordømte Sam Mansour:
»Jeg er glad for, at der ikke kommer mere ud af den sag. Jeg synes også, at det ville være mærkeligt, hvis politikerne, der er med til at lave lovgivning, ikke har lov til at diskutere de ting, der foregår i samfundet, og de ting, der relaterer sig direkte til den lovgivning, vi er med til lave«, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen.




























