Det skal være slut med religiøse forkyndere, der undergraver det danske samfund og taler for stening, flerkoneri, drab og incest.
Det er målet med et lovforslag mod såkaldte hadprædikanter, som regeringen har fremsat og sendt i høring. Forslaget skal gøre det ulovligt udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri i forbindelse med religiøs oplæring.


























