Vælgernes stemmer ved Europaparlamentsvalget på søndag er så vigtige at få fingre i, at partierne er klar til at betale for dem. Socialdemokraterne og SF f.eks. har lovet at udbetale økonomisk kompensation til de radikale for at overtage deres stemmer efter valget, hvis det viser sig, at det lille midterparti ikke selv får nok stemmer til at blive valgt ind. S: Naturligt at betale for ekstra stemmer Den slags stemmevandring sikres gennem valgforbund mellem partierne og har før sikret partier et mandat, som de ellers ikke ville have fået.
Derfor er det helt naturligt at betale for de ekstra stemmer, mener Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby.
»De radikale er et proeuropæisk parti og vil gerne have midler til stadigvæk at kunne skabe debat i partiet, og det er vi klar til at finansiere«, siger Midtiby, der dog ikke vil offentliggøre aftalen.
På samme måde har Liberal Alliance, der heller ikke spås store chancer ved valget, indgået en aftale med regeringspartierne Venstre og Konservative om at få et plaster på såret for deres stemmer. Hovedformålet er at undgå stemmespild
Venstres partisekretær har ikke ønsket at udtale sig om aftalen, men Liberal alliances landsformand Leif Mikkelsen siger, at »hovedformålet er at undgå stemmespild fra borgerlige vælgere«.
»Men der står også åbent i aftalen, at vi skal have en studietur til Bruxelles, så vi kan fastholde kontakten med parlamentet, hvis vi ikke bliver valgt«, siger han.
En lignende model har Kristendemokraterne haft med de radikale ved de seneste tre EU-valg, hvilket har sikret partiet længerevarende praktikantophold og studieture til Strasbourg som tak for tusindvis af ellers ubrugelige stemmer. Søndergaard: Der er tale om ren kærligehed
Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen indgår ligeledes i et valgforbund, men her forsikrer folkebevægelsens spidskandidat Søren Søndergaard, at der er tale om »ren kærlighed«.
»Jeg kan ikke se, at det er et problem, at man betaler for en halvtidsansat fra et andet parti«, siger han og fortsætter: »Det er selvfølgelig betænkeligt, hvis partierne falbyder sig til højestbydende og indgår aftaler, der ikke giver mening politisk«.
DF imod hemmelighedskræmmeriet
Dansk Folkeparti er det eneste parti, som ikke indgår i et valgforbund, og partileder Pia Kjærsgaard har ikke meget tilovers for hemmelighedskræmmeriet bag valgforbundenes skriftlige aftaler.
»Der er ingen grænser for, hvad partierne går ind for, når det kommer til åbenhed, så hvorfor må vælgerne ikke kende til de her aftaler«, spørger hun.
Præcis det samme spørgsmål stiller valgforsker Kasper Møller Hansen i et debatindlæg i Politiken i dag. Han kalder det et demokratisk problem, at vælgernes stemmer indgår i nogle kontrakter, som de ikke kender på valgdagen.
»Min stemme er solgt på forhånd, uden jeg ved det«, siger Kasper Møller Hansen:
»Hvor går grænsen for denne handel. Det er da underligt, at Liberal Alliance længe har været imod at stille op til valget. Og pludselig får lyst til at stille op. Er de mon blevet købt til det?«, siger han.
