EU dumper danske asylforhold

De danske asylforhold er i bund og grund gode nok, konkluderer et hold EU-parlamentarikere i et udkast til en ny rapport om det danske asylsystem. Men kun i det omfang, at asylsøgerne ikke opholder sig på centrene for længe vel at mærke. Og det gør de, lyder kritikken fra LIBE, Europaparlamentets Komité for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som i april i år var på inspektion af det danske asylsystem. Irakeres ansøgninger skal gennemses Især forholdene for de irakiske asylsøgere er problematiske, understreger Martine Roure, ansvarlig for EU-delegationens rapport, i udkastets konklusion. Set i forhold til den ustabile situation i Irak p.t. bør Danmark derfor gennemgå alle ansøgningerne fra de irakiske asylsøgere, som har fået afslag på asyl, og derfor sidder låst fast i centrene, da de ikke må blive og heller ikke tør at rejse tilbage. Den ekstra gennemgang skulle stræbe efter at give irakerne en eller anden form for international beskyttelse, lyder det. Danmark må af med retsforbeholdet Endelig opfordrer LIBE kraftigt Danmark til at afskaffe retsforbeholdet, så asylreglerne i hele Europa bliver ens og ligeværdige. Og det ærgrer Søren Søndergaard, medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og som ledsagede delegationen under besøget i Danmark. Han mener, at alt for meget af rapporten koncentrerer sig om forbeholdet i stedet for det, som delegationen oprindeligt var sendt ud for at se på - nemlig asylforholdene. »Rapporten er desværre vinklet med det formål at opfordre Danmark til at opgive sit retsforbehold. Det betyder, at alle de ting, som vi rent faktisk snakkede om på turen, og som det ville være relevant at diskutere, kritisere eller tage op, ikke er med i denne her rapport«, siger han. Savner kritik af flygtningenævnet Blandt andet savner han at kunne læse om Flygtningenævnet, som parlamentarikerne på turen i foråret havde kritiseret. »Flygtningenævnet er ikke en domstolslignende organ. I dag kan de modtage ordre fra Politiets Efterretningstjeneste, som siger, at de skal ind og lave den og den afgørelse. Det vil sige, at vi har en domstol i Danmark, der kan dikteres af en efterretningstjeneste, og ud fra en hver demokratisk standard er det dybt betænkeligt«, fastslår han. Udkastet skal debatteres Den endelige rapport ventes i midten af september, men inden da får resten af EU-delegationen mulighed for at kommentere Martine Roures foreløbige konklusioner i starten af september. Søren Søndergaard regner dog ikke med, at indholdet i rapporten bliver ændret væsentligt. »Jeg vil da skrive min kritik ned og sende til hende (Martine Roure, red.), men jeg tror, at de stor linjer nogen lunde ligger fast«, siger han. Rapport uden konkret effekt Hvad end den afgørende konklusion på EU-delegationens besøg i Danmark bliver, så er det langt fra sikkert, at det reelt får en betydning. Den danske regeringen behøver nemlig slet ikke at rette sig efter det. Rapporten er vejledende og derfor ikke bindende.