Tæt kapløb i EU om længere arbejdsuge

15.000 vrede europæere havde tirsdag eftermiddag taget vintertøjet på, og begivet sig fra Strasbourgs centrum og hele vejen til Europaparlamentet en times gang derfra. De vil nemlig ikke finde sig i, at EU er i gang med at forringe arbejdstagernes arbejdsliv alvorligt, lød budskabet fra den store mængde, der hovedsageligt bestod af europæiske fagbevægelser. Fra nær og fjern var de således kørt til den franske by for at gøre opmærksom på deres utilfredshed. I morgen skal europaparlamentarikerne nemlig stemme om, hvorvidt de vil bakke op om ministerrådets forslag til en ændring af arbejdstidsdirektivet. Parlamentet er splittet Stemmer de imod, skal Europas beskæftigelsesministre ud i en ny beslutningsproces, som indtil videre har taget dem fem år. Og noget kunne tyde på, at det sker – for på nuværende tidspunkt er der langt fra enighed blandt de folkevalgte. Noget af det, der volder mest utilfredshed er ministrenes ændringsforslag, der tillader, at lægers standby-tid ikke tæller med i deres tidsskema. Lov der sikre mod EF-domstolen Reelt vil det betyde for lægerne, at hvis de sover på hospitalet under en vagt og ikke bliver vækket i løbet af natten for at skulle tilse patienter, vil det - hvis ministerrådets aftale går igennem parlamentet - ikke tælle med i lægernes arbejdsuge. Det har EF-domstolen ellers tidligere slået fast var ulovligt, men da sundhedsvæsenet i øjeblikket er presset af lægemangel, ønskede de europæiske regeringer at lave om på dette, så systemet kunne vedblive at hænge sammen. Herudover har parlamentet også stillet et ændringsforslag, der skal eliminere brugen af den såkaldte opt-out, der er en dispensation flere lande i dag benytter sig af. Ansatte skal arbejde mere Opt-out giver arbejdsgivere lov til at lave individuelle aftaler med deres ansatte om, at deres arbejdsuge maksimalt er 65 timer i gennemsnit i stedet for de 48 timer, som er normalen. Pt. kan man benytte sig af denne regel for en periode på fire måneder, men den vil ministrene have udvidet til at kunne gælde helt op til et år. Og det mener Ole Christensen, parlamentariker for Socialdemokraterne, er direkte farligt for de ansattes sundhed og sikkerhed, og derfor vil han helt have den fjernet. Mere viden – mindre lønslave »Det fører i høj grad til flere arbejdsulykker på arbejdspladsen, hvis man presser folk til at arbejde så længe. Og så er det også konkurrenceforvridende«, siger han til politiken.dk. Hvis vores nabolande også begynder at tillade arbejdstagerne at arbejde længere, så kan det betyde at den danske arbejdskraft, der er bundet af overenskomster, bliver »væsentligt forringet«, advarer Ole Christensen. »Vi burde jo konkurrere på kreativitet, viden og uddannelse - ikke om hvor længe vi kan arbejde«, fastslår han. Venstre bakker op om ministrene Venstres EU–parlamentariker Anne E. Jensen kan ikke forstå venstrefløjens utilfredshed med de europæiske regeringers position. »Du kan jo ikke bare med et knips med fingrene skaffe flere uddannede hænder i sundhedsvæsenet for eksempel. Ministrenes forslag giver fleksibilitet og det har vi brug for«, fastslår hun.