Finansieringen af en ny Storstrømsbro er tirsdag faldet på plads mellem partierne i trafikforliget, der tæller alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten. Arbejdet med en ny bro kan derfor endelig sættes i søen.
De omkring fire milliarder kroner til broen mellem Sjælland og Falster kommer fra et billigere signalsystem til den danske jernbane, oplyser SF's trafikordfører Jonas Dahl til Ritzau.




























