Enhedslisten vil bruge ny styrke til at udfordre KL

Magtposition. Gruppeformand Per Clausen vil bruge Enhedslistens fremgang til at indføre en større grad af gennemsigtighed i dansk kommunalpolitik.
Magtposition. Gruppeformand Per Clausen vil bruge Enhedslistens fremgang til at indføre en større grad af gennemsigtighed i dansk kommunalpolitik.
Lyt til artiklen

Enhedslisten er begyndt at gøre sig tanker om, hvordan partiet skal bruge den forøgelse af lokalpolitisk indflydelse efter kommunalvalget til november, som de fleste forventer. LÆS OGSÅEnhedslisten stormer frem i de store danske byer »Når vi bliver stærkere, skal det også veksles til nogle flere borgmesterposter. Man får ofte det indtryk, at SF'ere regner med at beholde borgmesterposter i de store byer. I deres bevidsthed er SF stadig et større parti end Enhedslisten. Men vi skal også selv vænne os til at være større end SF med den forøgede indflydelse, det giver«, siger gruppeformand for folketingsgruppen Per Clausen. Vokset og vokset
Siden kommunalvalget i 2009 er Enhedslisten vokset og vokset i meningsmålingerne. I seneste Megafonmåling står partiet til 12,2 procent, mens SF står til 4,2. Og tilslutningen er endnu større i meningsmålinger i de store byer. LÆS OGSÅEL: Valgsejr i København skal sikre rød politik Ingen i Enhedslisten tror på, at den landspolitiske styrke slår fuldt igennem ved kommunalvalget. Men partiet føler sig ret sikker på at få borgmesterposter i København, Odense og Århus. Enhedslisten regner med at få fordoblet mandattallet, hvor de i forvejen er repræsenteret. Og de regner med repræsentation i langt flere byer end i dag.
Mere offentlig debat
Endeligt forudser partiet, at det får sæde i Kommunernes Landsforenings bestyrelse. Og så vil man komme til at opleve en anden stil end eksempelvis i lærerkonflikten, hvor KL's bestyrelse har stået som en samlet enhed trods udbredt kritik blandt menige byrådsmedlemmer. »Hvis vi havde plads i KL-bestyrelsen nu, ville vi have afvist at lave en lockout. Vi ville have afvist et overenskomstkrav om, at lærerne skal opgive deres arbejdstidsregler«, siger Per Clausen. Med Enhedslisten i KL's bestyrelse vil der ikke være samme enighed udadtil om alting, forsikrer han. LÆS OGSÅKL afviser: Vi har ingen fælles masterplan med regeringen »Vores position i KL skal bruges til at sikre, at der kommer politiske debatter. Det vil være slut med, at KL's ledelse i tilsyneladende enighed kan aftale med regeringen, at man fjerner 2,6 milliarder kroner fra driften, som man har aftalt at gøre i 2014. Vi vil ikke være med til at fremstille det, som om vi i Kommunedanmark er enige om alting, for det er vi jo ikke. Vi vil insistere på, at debatterne i højere grad bliver offentlige«, siger Per Clausen. KL's nuværende formand, Rødovres borgmester Erik Nielsen (S), vil gerne minde Enhedslisten om arbejdsformen i KL: »Udgangspunktet i KL er at arbejde for kommunestyret, ikke for Socialdemokratiet eller Enhedslisten. Inde i det rum handler det om kommunerne, ikke om det enkelte parti. Men lad os nu se, om de kommer ind«, siger han og tilføjer i næste sætning, at det rigtigt nok tyder på det. KL lever af enighed KL-formanden siger, at han gerne vil have åbenhed. »Der er åbenhed internt i KL. Der bliver også drøftet meget omkring de større dagsordner. Der er mange partier repræsenteret i KL, men det er klart, at hvis man skal mene noget, er man nødt til at gå ud samlet, ellers kan det simpelthen ikke lade sig gøre«, siger han.

Kommunalforsker Jens Blom-Hansen, der er professor fra Aarhus Universitet, forklarer, at KL's nøgle til indflydelse ligger i enigheden. »Hvis KL ikke kan finde en fællesnævner på tværs af de partipolitiske skel, mister de indflydelse, så det klodser. Det med at gå ud i KL's bestyrelse og sige, at med stemmerne 6 mod 7 mener vi et eller andet - det er der ingen, der vil lytte på. Der skal være enighed i KL's bestyrelse, ellers får man ingen indflydelse«, siger Jens Blom-Hansen. Enhedslisten forklarer, at partiet også vil bruge den øgede lokalpolitiske styrke til at vise de partipolitiske forskelle i byrådssalene. LÆS OGSÅEnhedslisten vil tage sig godt betalt for at holde regeringen ved magten »Vi kommer til at rokke ved konsensuskulturen. I rigtig mange kommuner klarer man alting i udvalg efter en kortvarig debat i byrådet. Vi vil insistere på, at de ting som i dag klares bag lukkede døre, fremover skal til åben debat i byrådssalen«, siger Per Clausen, som selv stiller op til byrådet i Aalborg. Professor Jens Blom-Hansen er dog ikke så sikker på, at Enhedslisten får indfriet ambitionerne. »Den udøvende magt ligger i udvalgene, og udvalgene er sammensat som en slags minikommunalbestyrelser. De forskellige partier har alle hånden nede i skidtet, når det går galt. Så incitamentet til at fungere som kritisk opposition findes nærmest ikke i kommunalpolitik. Og det tror jeg også vil ramme Enhedslisten«, siger Jens Blom-Hansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her