De danske politikere, der står for kontakten til Sydslesvig, udtrykker forståelse for den uro og kritik, som følger i kølvandet på regeringens beslutning om at gøre Bertel Haarder til generalkonsul i Flensborg.
De har alle lagt mærke til, hvordan Flensborg Avis de seneste uger har lagt spalter til mange kritiske debatindlæg, hvor nogle af de mest kritiske benytter sig af nedsættende betegnelser som »svinestreg« og »rænkespil af værste slags«.




























