Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), sagsbehandlingstiden er steget fra 26 måneder i 2015 til 28 måneder i 2016 i de sager, hvor en borger får anerkendt mén og tabt erhvervsevne efter en arbejdsskade. Hvad tænker du om det?
»Det er ikke på nogen måde acceptabelt. Det er også derfor, som der står i regeringsgrundlaget, at vi kommer til at se på hele AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der behandler sagerne, red.). Både den lovgivning, de er underlagt, men selvfølgelig også på sagsbehandlingstiden. Det er klart, jeg er ikke tilfreds med, at sagsbehandlingstiden er så lang for den her type sager, det kan vi ikke være bekendt«.


























