Kvinder halter stadig bagefter, når det kommer til at få det samme i løn som mænd. Og det skal der gøres noget ved, mener Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
»Problemet slår særligt igennem på det offentlige område, hvor især kvinder arbejder med omsorgsfag, som er hamrende vigtige for samfundet, men som ikke aflønnes derefter«, siger hun.




























