Gang på gang har ledende regeringsmedlemmer det forgangne år kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for, at dens praksis og principielle domme forhindrer danske domstole i at udvise flere kriminelle udlændinge. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender nu, at problemerne ikke kun ligger i Strasbourg.
»Hidtil har vi haft opfattelsen af, at konventionerne stod i vejen, men meget tyder på, at der faktisk er videre muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, samtidig med at vi holder os fint inden for konventionerne«, mener statsministeren.




























