Økonom: Regeringens skatteaftale får kun en lille effekt

Regeringen og Dansk Folkepartis skatteaftale får hårde ord med på vejen. For selv om der afsættes 5 mia. kr. til lavere skat og et højere pensionsfradrag, har det ikke den store effekt, mener økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

»Hvis man lavede noget, der gjorde det markant mere attraktivt at have lavtlønsarbejde end at være på overførselsindkomst, kunne man godt forvente at se større effekter. Men man kan ikke få store effekter ud af relativt små skattelettelser«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge regeringens egne beregninger får en HK’er med en årsløn på omtrent 214.000 kr. en gevinst på 1.850 kr. om året, eller hvad der svarer til 154 kr. om måneden. Med aftalen øger regeringen det såkaldte arbejdsudbud, som definerer, hvor mange personer der står til rådighed for arbejdsmarkedet, med 600.

»Det er meget små tal sammenlignet med en beskæftigelse på omkring 3 millioner. Det er meget, meget små størrelser, som vi snakker om. Om det er næsten 600, eller om det er 0, er det så lidt, at man ikke kan se forskel, når man kigger på det i en større sammenhæng. Det er jo næsten ikke værd at nævne«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Lavere skat til folk i arbejde har siden 2015 været statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) store prestigeprojekt. I sommeren 2017 måtte regeringen droppe drømmen om topskattelettelser, og i stedet spillede man ud med en skatteplan på 22 mia. kr. Men Dansk Folkeparti har i måneder blokeret for en aftale af den kaliber, og efter hårdkogte forhandlinger i december begravede Løkke også den plan. Alligevel var finansminister Kristian Jensen (V) ikke til at skyde igennem, da han skulle sætte ord på aftalen:

»Alt i alt er det en aftale, som er med til at gøre, at det bedre kan betale sig arbejde, og at det bedre kan betale sig at spare op til pension«.

Særligt Liberal Alliance har brugt meget energi på at kæmpe for lavere topskat og lavere marginalskat. Det første blev der ikke noget af, og det sidste, marginalskatten, sænkes med 0,02 pct. Ikke prangende, men lidt har også ret, lød det fra regeringens ministre.

»Vi har det jo sådan, at alle skattelettelser er gode skattelettelser«, sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Aftalen løser stor del af pensionsproblem

Aftalen har også til formål at løse det såkaldte samspilsproblem og dermed sørge for, at flere motiveres til at spare op til pension tidligere.

Aftalen indholder derfor et nyt pensionsfradrag på op til 32 pct. for personer, som har mere end 15 år tilbage på arbejdsmarkedet. Og det vil virke, understreger økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

»Der er ingen tvivl om, at det løser en meget stor del af samspilsproblemerne. Om det er helt løst, er umiddelbart svært at sige, da der kan tænkes mange eksempler. Men for langt de fleste vil problemet være løst«, siger Torben M. Andersen, der dog også ser udfordringer:

»Der er nogle, som vil få glæde af de her fradrag, selv om de ikke er ramt af samspilsproblemet. Vi får samtidig gjort systemet meget mere kompliceret. Vi får for eksempel nogle pensioner, der indgår i modregningen, og nogle, der ikke gør«, siger han.

Dansk Folkeparti har længe strittet imod at bruge penge fra råderummet til skattelettelser, fordi pengene ifølge partiet skulle bruges på velfærd. Men den mission mislykkedes, og nu tager man 700 mio. kr. fra råderummet frem mod 2025. Partiets gruppeformand, Peter Skaarup, forklarer, at man i bytte har fået indført en række optjeningsprincipper, som i særlig grad vil ramme udlændinge.

LO-formand Lizette Risgaard ser positivt på det nye pensionsfradrag, men hun kalder skattedelen for en »skæv prioritering«.

»Det er symbolpolitik, og man vælger at bruge penge, man har taget fra de svageste, ved at indføre et kontanthjælpsloft og i stedet bruge det på skattelettelser. Det, mener vi, er forkert«, siger LO-formanden.

Socialdemokratiet ligger på samme linjer. Her har man ikke taget stilling til, om man vil stemme for aftalen endnu.

»Finansieringen til aftalen kommer blandt andet fra råderummet, altså penge, som kunne være gået til velfærd. I aftalen er der også en skæv fordeling af skattenedsættelser. De ser ud til, at dem med de mindste indtægter får mindre gavn af nedsættelserne, og at dem i de højere lønlag får fuld gevinst. Det var ikke nødvendigt at skrue det sådan sammen for at løse samspilsproblemet«, siger partiets skatteordfører, Jesper Petersen.

fortsæt med at læse

Leder:

Skatteaftalen føjer endnu et nederlag til rækken af politiske fiaskoer