Når Socialdemokratiet vil have et loft over, hvor mange ikkevestlige udlændinge Danmark kan tage imod, er der nærmere tale om en rettesnor end et maksimum, der ikke kan brydes.
Loftet skal hvert år vedtages af Folketinget og er et af de helt centrale punkter i Socialdemokratiets stort anlagte plan for fremtidens udlændingepolitik.




























