Mette Frederiksen øjner unik mulighed mod ghettoer

Jens Dresling (arkiv)/POLFOTO
Jens Dresling (arkiv)/POLFOTO
Lyt til artiklen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og syv andre ministre var i dag til stede i Mjølnerparken i København for at præsentere regeringens ghettoudspil.

22 tiltag skal ifølge regeringen være med til at afskaffe ghettoerne helt i 2030.

Fredag indledes de politiske forhandlinger om udspillet. Det sker hos økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mener, at der nu er en unik mulighed for at løse ghettoproblemerne.

»Nu har vi fremlagt vores udspil, og så har regeringen fremlagt sit«.

»Begge udspil afspejler det vigtigste - nemlig at alvoren har lagt sig over Christiansborg, i forhold til hvor stor en udfordring parallelsamfund er. Derfor tager jeg grundlæggende godt imod regeringens udspil«, siger hun.

»Jeg tror, at vi har en unik mulighed for at sætte os ned i et forhandlingslokale og rent faktisk lave noget, der virker«.

»Vi kommer ikke til at skyde noget ned fra start, men vil i stedet appellere til, at der indkaldes til store, brede forhandlinger om det her«, siger Mette Frederiksen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her