Der stinker af tilrøget blågrå rygerkupé i elevatoren hos Danmarks Lærerforening i det indre København. I foreningen mener de dog, at det enten må være gæsterne eller håndværkerne. På fjerde sal er tæpperne blågrå, søjlerne er blågrå, en del af malerierne er holdt i samme farver, og inde i det lyse kontor tager Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, imod i grå sokker, blågrå bukser, blågrå skjorte, grånende hår og lysende blågrå øjne.
Hæderspladsen på hans kontor er indtaget af en stålgrå skulptur af en nøgen kvinde, der er modelleret i trådnet, og som på trods af, at hun mangler både hoved, fødder og arme, har en ganske frigjort og erotisk udstråling.




























