Der vil ikke være grønne duge på bordene, men for en række af medlemmerne af Folketinget er dagen i dag en slags eksamen. Nemlig når folketingsårets afslutning markeres med en afslutningsdebat.
På skift vil en repræsentant fra hvert parti – typisk den politiske ordfører – stille sig på talerstolen og holde en tale. Der vil måske være en velforberedt kæk bemærkning til de politiske modstandere, men her efter kan det spidse til. Nemlig når de øvrige folketingsmedlemmer på skift får muligheden for at stille spørgsmål til vedkommende, der så efter bedste evne skal forsøge at parere.


























