En socialdemokratisk etpartiregering vil være »den mest manøvredygtige i lang tid«, lød det grundlovsdag fra formand Mette Frederiksen, der i en kronik i Jyllands-Posten sagde et endeligt farvel til radikale som en mulig regeringspartner.
Frederiksen vil med egne ord »bringe alle mandater i spil«, hvis hun bliver statsminister efter et kommende valg. Og det får hun også brug for, viser en gennemgang af partiernes holdninger til centrale politikområder foretaget af Politiken.




























