Antallet af år på arbejdsmarkedet skal være en stærk markør, når Socialdemokratiet skal finde ud af, hvem der skal have fordel af den tidligere folkepension, som partiet vil indføre efter et valg.
Mette Frederiksen ville på et pressemøde tirsdag ikke lægge sig fast på et konkret tal, men der skulle over 40 år på arbejdsmarkedet til, før en person med partiets udspil kan trække sig to eller tre år tidligere tilbage, end vedkommende ellers havde udsigt til.
Men så langt tilbage rækker statistikkerne ikke, og Socialdemokratiet kan derfor ikke umiddelbart få data på, hvem og hvor mange der har været over 40 år på arbejdsmarkedet.
»Der foreligger ikke fuldt dækkende registreringer af den enkeltes beskæftigelses- og ledighedsomfang for de seneste 40 år«, lyder det således i et svar til Folketinget fra Finansministeriet dateret maj 2018.
Frederiksen om differentieret pensionsalder: »Jeg tror ikke, avisbud skal tælle med, men arbejdsløshedsperioder, mener jeg, er noget andet«Dengang blev ministeren bedt om at oplyse, hvor mange 59-årige der har været 40 år eller længere på arbejdsmarkedet enten som ledig eller i beskæftigelse. Men det var det altså ikke muligt at svare på af flere årsager:
»Det skyldes blandt andet, at der før 2007 er upræcise oplysninger om årligt arbejdsomfang for lønmodtagere, at der ikke foreligger individoplysninger om bruttoledighed, og at der ikke foreligger oplysninger om selvstændiges arbejdsomfang«, står der i svaret.
Frederiksen: Et kæmpe problem
På pressemødet erkendte Mette Frederiksen, at datagrundlaget kan komme til at volde problemer.
»Det korte svar er, at det bliver et kæmpe problem, for jeg vil love dig, at vi har været nede og kigge i, hvad vi har af datamateriale«, sagde hun adspurgt af en journalist.
»Nu lever vi jo i et gennemdigitaliseret samfund i dag, men når vi går 40-45 år tilbage, så er vilkårene nogle helt andre. Det er faktisk også en af årsagerne til, at vi meget åbent og ærligt siger, her er vores politiske ide og vision - at passe på de nedslidte - men for eksempel på datamaterialet skal vi sammen med arbejdsmarkedets parter og givet ATP den vej rundt se, hvordan vi får så godt datamateriale som overhovedet muligt«, sagde hun.
At udspillet minder mere om netop en vision end en konkret plan har affødt kritik fra politiske venner og fjender. Finansminister Kristian Jensen kalder eksempelvis Socialdemokratiets planer for et »fatamorgana«, der er designet til kun at holde henover en valgkamp.
Også i Dansk Folkeparti har beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted kritiseret, at der ikke er mange konkrete svar at finde i udspillet. Heller ikke når det kommer til, hvor Socialdemokratiet vil finde de nødvendige oplysninger, har han noteret sig.
»Det rejser mange spørgsmål. Det er måske endnu et tegn på, at man hellere skal få seniorførtidspensionen til at virke«, siger han.
Starter med politisk enighed
Mattias Tesfaye, der medlem af beskæftigelsesudvalget for Socialdemokratiet, kan ikke komme det nærmere, hvordan partiet vil finde de nødvendige oplysninger.
»Vi kan ikke sige nu, lige præcis hvordan det skal ske, og vi anerkender, at det er bøvlet. Jo længere man kommer tilbage, jo sværere er det at få ordentlig data. Men hvis det er det her, vi vil, og der er et politisk flertal for det, så kan det godt være, det er bøvlet, men så har vi også stået over for større bureaukratiske forhindringer end det«, siger han.
Men hvis Finansministeriet siger, at de her data ikke findes, hvordan vil I så løse det?
»Det starter med, om der er en politisk enighed. Derfra er det praktiske problemer. Det kan godt være, at vi ikke kan få så præcise data, som vi havde håbet, eller det tager længere tid at fremskaffe dem, men vi kommer ikke til at give op på at lave en tidlig pension, fordi det er svært at grave nogle data frem«, siger han og fortsætter:
»Vi skal nok finde en vej, hvis den politiske vilje er der«.
fortsæt med at læse
