Lidegaard: Ja, vi giver efter for Trump, og det er bizart

De radikale kalder det ligeud »bizart«, at Danmark ved at forhøje forsvarsbudgettet i utide giver efter for præsident Donald Trumps massive pres for at bruge flere penge på militær, krudt og kugler.

Alligevel støtter partiet regeringens forslag om at give flere penge til forsvaret.

»Det er en bizar situation, at så mange lande i Europa giver efter for en præsident, som i og for sig har vist den største illoyalitet over for Nato. Det er ikke noget, der er groet i vores baghave, og vi synes, det er et mærkeligt signal at sende. Men vi anerkender også, at Danmark er under et vist pres, fordi vi nu er det sidste land i Europa bortset fra Tyskland, som ikke har lavet en handlingsplan. Derfor skal der selvfølgelig laves en handlingsplan«, siger Martin Lidegaard.

Han understreger, at det ikke er på tale at tilføre forsvaret en permanent budgetforøgelse, der strækker sig over mange år - men en forøgelse i et enkelt år.

Lidegaard har de seneste dage forhandlet med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og de øvrige partier bag forsvarsforliget om at forhøje forsvarsrammen for at gøre forsvarsudgifternes andel af det samlede danske bruttonationalprodukt (BNP) større.

Regeringen ønsker at tilføre det danske forsvarsbudget i alt 4,5 mia. kr., hvoraf de 1,5 mia. kr. er regulært nye penge, som tilføres forsvarsbudgettet fra statskassen.

»Vi arbejder for, at de her midler kan bruges til fredelige formål, og at en så stor en del som muligt bliver taget ved at tælle indsatser med, som vi allerede har, men som ikke tæller med i dag. Vi arbejder også på, at vi ikke forpligter os på, hvad der skal ske efter den nuværende forligsperiode«, siger Martin Lidegaard.

Også Socialdemokratiet, som sammen med DF, R og regeringen står bag forsvarsforliget, er positive.

»Jeg tror nok, vi kan finde en løsning på det. Vi er ikke færdige med at forhandle, men vi har mulighed for at gøre et godt forsvarsforlig fra sidste år endnu mere robust«, siger Henrik Dam Kristensen.

Normalt forhandler man et forsvarsforlig, og så ligger rammen fast. Hvorfor begynde at forhandle igen allerede nu?

»Det forsvarsforlig, vi forhandlede, står også. Vi gør det bare mere robust«.

SF beskylder de radikale for at være hoppet lige ned i præsident Donald Trumps fælde.

»Jeg forstår slet ikke, at de radikale vil være med til det. Efter min mening gik man over kanten ved det sidste forsvarsforlig. Det her sker udelukkende på baggrund af et pres fra den amerikanske præsident, at man nu skal til at sætte forsvarsbudgettet op. Det er mærkeligt, at de radikale ikke udnytter muligheden for at stritte imod, hvilket de har mulighed for som medlem af forsvarsforligskredsen«, siger forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF).

»En fuldstændig forfejlet diskussion«

Martin Lidegaard siger, at det ikke er groet i hans baghave, men han peger på, at Danmark risikerer at ligge bagud i Europa. Det er vel også et argument?

»Det er en fuldstændig forfejlet diskussion. Det her handler ikke om, hvor mange penge, man smider ind, men hvor meget output, der kommer ud. Den diskussion skal man da stadig holde fast i. Det er fuldstændig forkert og ubegavet at hænge fast i, at så og så mange procent skal der øges med uden at tænke i, hvad vi skal med de ekstra penge«, siger Holger K. Nielsen.

Forsvarsforliget er seksårigt og sætter traditionelt en helt fast ramme for forsvarets økonomiske ramme i perioden, som løber frem til 2024.

Men den amerikanske administration under Trump har lagt et hidtil uset pres på de europæiske Nato-allierede for at sikre højere forsvarsudgifter. Nato-alliancens medlemmer forpligtede sig allerede under præsident Obama til at arbejde henimod, at forsvarsudgifterne skal nå op på to procent af BNP i de enkelte medlemslande. Danmark vil ud fra budgetoverslagene i det nuværende forsvarsforliget ligge langt fra den målsætning i 2024. Tallet ventes til den tid at ligge på 1,3 procent af det danske BNP.

En aftale ventes præsenteret senere tirsdag, men den er ikke endeligt færdigforhandlet endnu.

fortsæt med at læse

Efter pres fra Trump:

Regeringen vil øge forsvarsbudgettet med 4,5 milliarder