Mens I har siddet i regering, har I måttet give afkald på topskattelettelser, minusvækst i det offentlige, lempelse af offentlighedsloven, og I har været med til at indføre burkaforbud. Hvad er du mest stolt af fra jeres regeringsperiode?
»Tre ting: Jeg er helt overordnet stolt af, at vi har vist os parate til at påtage os det ansvar, det er, at gå i regering – særligt i betragtning af, at vi er et parti, der er ti år gammelt. Jeg er stolt af, at vi har sænket skattetrykket markant – vi har lempet skatter for over 21 milliarder kroner – og så er jeg stolt af, at vi er lykkedes med at få indlemmet langt mere frihed i folkeskolen«.




























