Fortællingen om Anders Samuelsen som udenrigsminister har længe været den om den passive minister, der holdt sig til de talepapirer, han fik stukket i hånden af sine embedsmænd, og i det hele taget ikke gjorde det store væsen af sig på den internationale scene.
Nu er historien nærmest blevet den modsatte. Det er både venner og fjender af Samuelsen enige om. De politiske modstandere beskylder ham for at bruge udenrigsministerposten som platform til at føre dansk valgkamp på en kritisabel måde, mens tilhængerne roser ham for at gå forrest.




























