Udfordringerne med at få fire partiers politiske ønsker til at mødes er til at få øje på.
Alligevel har det ikke taget modet fra hovedpersonerne i forhandlingerne om en ny regering.
Mette Frederiksen (S), der som kongelig undersøger sidder for bordenden, fortæller i hvert fald om et positivt forhandlingsklima i løbet af de første tre dage.
Her har Enhedslisten, SF og De Radikale på skift været til indkaldt til møde for at drøfte blandt andet klima, miljø, velfærd og finansiering.
Massivt pres på Mette Frederiksen: Både SF, Enhedslisten og De Radikale vil have minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver»Måske er det første gang i lang tid, at der er en politisk forhandling, hvor vi er i godt humør«.
»Og hvor det ikke handler om at slå hinanden i hovedet, men om at have fokus på politisk indhold«.
»Et godt forhandlingsklima er også forudsætningen for, at man kan nå hinanden«, siger hun efter søndagens møderække.
De tre andre partiers repræsentanter udtrykte her optimisme i forhold til blandt andet at blive enige om en opnormering af personalet på landets daginstitutioner.
En farbar vej
Sværere ser det ud, når det handler om at finde pengene til flere pædagoger.
Men Mette Frederiksen er overbevist om, at man kan finde en farbar vej.
»Vi har haft tre gode dage, og der er utrolig meget, vi er enige om. Nu skal vi vise danskerne, at vi kan finansiere de ting også«.
»Der er stadig masser af skillelinjer på kryds og tværs, så der skal laves nogle kompromiser, men det tyder godt«, siger hun.
ritzau
fortsæt med at læse




























