Mandag klokken 14 mødes Venstre til det første gruppemøde efter sommerferien, og her skal gruppeledelsen findes. Det betyder, at der blandt andet skal sættes navne på de fremtrædende poster som politisk ordfører og gruppeformand.
Forud for mødet har der udspillet sig en intern magtkamp om posterne i partiet. Et spil, som ikke kun handler om magten nu og her, men også fortæller noget om, hvem der står til at overtage ledelsen den dag, Lars Løkke Rasmussen vinker farvel.




























