Den nyudklækkede formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, tager også selv posten som formand for partiets folketingsgruppe på Christiansborg. Det skal sikre, at folketingsgruppen står samlet.
»Vi har valgt en gruppeformand, og det er mig selv, sagde hunden, som indtager den post. Det gør jeg for at være i god kontakt med folketingsgruppen og for at sikre, at jeg har den berøring med det daglige politiske arbejde, som er nødvendig for mig som ny formand for Venstre. Så det handler simpelthen om at sikre, at jeg har fingrene solidt i jorden«, siger Jakob Ellemann-Jensen efter et gruppemøde tirsdag.




























