Velfærd, et styrket politi og skattevæsen samt klare grønne prioriteringer er fokuspunkterne i det forslag til finansloven, som regeringen netop har lagt ud på dens hjemmeside.
Regeringen lægger blandt andet op til at bruge én milliard kroner på forskning, der understøtter den grønne omstilling. Specifikt skal der bruges penge på klimaforskning ved DMI og på grønne initiativer i landbruget.
På velfærdsområdet vil regeringen prioritere 300 millioner kroner, så der kan ansættes 1.000 ekstra sygeplejersker. Yderligere 2,1 milliarder skal i 2020 lægges i en forhandlingsreserve til velfærd.
Præsenteres klokken 12
I perioden 2020 til 2023 vil regeringen bruge 1,3 milliarder kroner på indsatser, der skal forbedre tilværelsen for en række udsatte grupper. Pengene skal blandt andet bruges på at sikre finansiering af et nyt midlertidig børnetilskud til udsatte familier, som regeringen og dens støttepartier lavede en aftale om i september.
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer forslaget ved et pressemøde klokken 12.
Læs hele finanslovsforslaget her.
fortsæt med at læse




























