Dansk Folkepartis Kim Christiansen jublede, da han med en stor trafikaftale i marts fik en dyr omfartsvej i hjembyen Mariager. Vejen udviklede sig til en skandale og udløste dødstrusler mod Dansk Folkepartis daværende transportordfører. Ved valget gik hans stemmetal ned med et brag. Nøjagtig som Dansk Folkepartis. På Folketingets åbningsdag mødte vi Kim Christiansen i restaurant A’Porta i Mariager.

Omfartsvej blev enden på en usædvanlig politisk karriere: »Man kan sgu godt blive lidt vælgertræt«

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Politikerveteranen Niels Helveg Petersen var aldeles uvidende om sin egen rolle som beroligende foranstaltning for Kim Christiansens klamme håndflader. Først på eftermiddagen 27. april 2007 var Helveg bænket i Folketingets formandsstol, da han gav ordet til Dansk Folkepartis nyvalgte retsordfører i en debat om at ligestille homoseksuelles og heteroseksuelles ret til at blive viet i kirken.

I sine unge dage havde Kim Christiansen rent faktisk stemt på Helveg. Dengang han var mest interesseret i knallerter, arbejdet som sælger og karrieren som musiker lod følelsesregisteret bestemme krydsets placering ved valgene. Helveg kunne Christiansen godt lide. Fordi han var »sympatisk« og havde »fantastisk humor«. Det samme gjaldt tidens »provoer«. CD’s Erhard Jakobsen, Fremskridtspartiets Mogens Glistrup og Venstres Uffe Ellemann-Jensen havde Kim Christiansen også et blødt punkt for i 70’erne og 80’erne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her