I forhandlingerne om en ny klimalov karambolerer Socialdemokratiet med støttepartierne om et centralt punkt, der har stor betydning for, hvordan Danmark vil nedbringe udslippet af drivhusgasser.
Mens der er udbredt enighed om, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, der er FN’s basisår, så er redskaberne til diskussion.
Enhedslisten, SF og Radikale Venstre vil sætte en stopper for annullering af CO2-kvoter, der kritiseres for at være en skrivebordsøvelse, som i virkelighedens verden ikke afstedkommer en reduktion i udslippet af drivhusgasser. Men Socialdemokratiet holder muligheden åben. Og det vækker kritik.
»Der skal lukkes for den mulighed i en ny klimalov. Det er vores helt klare holdning«, siger klimaordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten.
Radikale Venstres klimaordfører, Ida Auken, advarer om, at Danmark »klatter pengene væk på kunstig CO2-reduktion«, hvis man benytter sig af muligheden for at annullere kvoter. Også klimaordfører Signe Munk fra SF advarer mod redskabet.
»Vi ser ingen grund til at åbne op for at anvende kvoteannulleringer som en del af den klimapolitiske værktøjskasse. Det giver ikke reel omstilling i Danmark«, siger hun.
I lighed med støttepartierne mener også Alternativet, at Danmark skal afstå fra annullering af kvoter for at leve op til målet i 2030.
I oppositionen gælder det samme hos Det Konservative Folkeparti. Her har klimaordfører Mette Abildgaard i et opgør med politikken under V-LA-K-regeringen i et interview med Altinget stemplet det som en »skrivebordsøvelse«, der »ikke er en reel løsning«.
Et tvivlsomt system
I flere år har EU’s kvotesystem været udsat for massiv kritik.
Ideen er, at en kvote giver ret til at udlede et ton CO2. Politikerne i EU bestemmer, hvor stor en mængde CO2-kvoter der er til rådighed. På den måde kan de lægge et loft over udledningen af drivhusgasser.
De såkaldte CO2-kvoter kan handles på et fælles marked. Det betyder, at hvis en virksomhed har svært ved at sænke udledningerne, så kan den købe kvoter hos en anden virksomhed, der har nemmere ved det. Den mulighed for at handle med kvoterne skal sikre, at reduktionerne i udledningen af drivhusgasser finder sted, hvor det er billigst at foretage dem.
Men i virkelighedens verden har systemet fungeret dårligt.
Politikerne har udstedt så mange kvoter, at prisen for en kvote er relativt lav. Trods en stigende pris de seneste år er det billigt for virksomhederne at købe sig ret til at forurene. Det er årsagen til, at mange eksperter og politikere med en særlig grøn dagsorden har kritiseret systemet. Det gælder også de enkelte EU-landes mulighed for at annullere kvoter.
Her er vi fremme ved den mulighed, som partierne i Folketinget diskuterer i forhandlingerne om en ny klimalov.
Den danske regering har mulighed for at annullere kvoter. Hvis man fjerner en kvote, så fjerner man også retten til at udlede et ton CO2 i EU. På den baggrund kan man helt efter reglerne notere en reduktion i udledningen af drivhusgasser i Danmarks klimaregnskab. Men også annulleringen af kvoter anses for at have ingen eller ringe betydning.
S kritiserede V for annullering
Netop det var pointen i kritikken fra Socialdemokratiet, da den tidligere regering i oktober 2018 lancerede et klima- og luftudspil. Den daværende regering ville annullere et antal kvoter svarende til otte millioner tons CO2. Og det faldt daværende klimaordfører Jens Joel fra Socialdemokratiet for brystet.
I Folketingssalen afkrævede han et svar fra daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Jens Joel ville vide, hvorvidt det var rigtigt, at såfremt udbuddet af kvoter fortsat er højt, så »ville det ikke være ret meget værd for klimaet«. Med ordførerens egne ord var kvoteannullering en form for løsning, »som man så at sige laver ved skrivebordet, og som ikke kommer til ændre den ageren, der er ude i det omgivende samfund«.
S-ordfører udelukker intet
Men spørger man den nye klimaordfører efter folketingsvalget, hvor S-regeringen er kommet til magten, Anne Paulin (S), så afviser hun ikke kvoteannulleringer.
I en skriftlig kommentar understreger hun, at Socialdemokratiet fortsat ikke er begejstrede for metoden, og at partiet fortsat tager afstand fra den tidligere regerings plan om at benytte kvoteannulleringer »som et væsentligt virkemiddel i klimapolitikken«. Men hun afviser ikke endegyldigt at gøre brug af selvsamme redskab:
»Vores ambition er at føre en grøn politik, der er så klog og handlekraftig, at kvoteannulleringer ikke bliver aktuelt. Hvis vi står på den alleryderste dag og er løbet tør for virkemidler, kan jeg dog ikke afvise, at kvoteannulleringer eller andre fleksible mekanismer teoretisk set kunne komme i anvendelse. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er vores ambition at lave en klimalov eller en klimapolitik, hvor kvoteannulleringer indgår som væsentligt virkemiddel«.
I Venstre siger klimaordfører Thomas Danielsen, at hans parti ikke har nogen selvstændig ambition om at benytte sig af kvoteannulleringer.
»Men vi mener ikke, at man bør afskrive nogen virkemidler i forbindelse med selve klimaloven«, siger han.
I morgen er det meningen, at Klimarådet og Det Økonomiske Råd skal gøre ordførerne klogere på problemstillingen. De to råd er ikke helt enige om, hvorvidt det er et brugbart redskab eller ej.
fortsæt med at læse
