Både erhvervslivet, de studerende og de ledige bliver tilgodeset i ny stor økonomisk hjælpepakke, som alle partier står bag.

Her er politikernes store økonomiske hjælpepakke

Otte partiledere og finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede den nye hjælpepakke i finansministeriet torsdag formiddag.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Otte partiledere og finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede den nye hjælpepakke i finansministeriet torsdag formiddag. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Regeringen har sammen med samtlige af Folketingets partier vedtaget en række økonomiske tiltag, der skal hjælpe erhvervsdrivende, studerende og dagpengemodtagere, der lider under coronakrisen. Hjælpepakken blev præsenteret på et pressemøde i formiddags og indeholder følgende tiltag:

  • Selvstændige sikres lønkompensation som privatansatte. Der bliver støtte til omkostningerne, og der gives mulighed for lån på op til 60 milliarder kroner.
  • Folketingets partier erklærer sig klar til at bruge et trecifret milliardbeløb på at hjælpe erhvervslivet med at tackle coronakrisen, hvis det skulle vise sig nødvendigt hen ad vejen. Tilgengæld bliver der ikke etableret nogen decideret hjælpefond, som flere partier - bl.a. Venstre - havde ønsket sig.
  • Retten til sygedagpenge bliver forlænget. Personer, der i perioden fra og med 9. marts til og med 9. juni har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de ni forudgående kalendermåneder, vil få forlænget retten til sygedagpenge i 3 måneder.
  • Der bliver desuden lettere adgang til modtage dagpenge og sygedagpenge i en midlertidig periode.
  • Studerende får lov at tage større SU-lån. Konkret får studerende og elever på ungdomsuddannelse ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder. Det sker for at hjælpe studerende, der mister deres job som konsekvens af krisen.
  • Der ydes også hjælp til selvstændige uden egen virksomhed. Folketinget er enige om, at selvstændige uden eget cvr-nummer kan få dækket op til 75 procent af deres forventede B-indkomsttab. Man kan dog maksimalt kompenseres med 23.000 kroner om måneden.
  • Rejsebranchen får 1,5 milliarder. Det sker konkret ved at styrke den såkaldte rejsegarantifond en med statslig garanti.
  • Rammen for statsgaranterede låneordninger for virksomhederne forhøjes. For store virksomheder hæves garantirammen til 25 mia., mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr.
  • Virksomheder i særligt pressede brancher kompenseres for faste udgifter, for eksempel husleje.
  • Små og mellemstore eksportvirksomheder gives øget adgang til såkaldt eksportkredit. Der oprettes der en ny likviditetskaution i EKF – Danmarks Eksportkredit, som skal bane vejen for nye lån for 1,25 milliarder kroner.
  • Den offentliges sektors indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem krisen. Aftalepartierne er enige om, at det vil gælde i staten, og regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner.

Kilder: Finansministeriet og Ritzau.

Julie Kauffmann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her