Erhvervsministeriet har nu fremsendt listen over de erhverv, der må åbne igen fra mandag den 20. april.

Frisør, tandlæge eller tusch? Her er den fulde liste over dem, der må åbne på mandag

Foto: Mikkel Hørlyck/POLFOTO
Foto: Mikkel Hørlyck/POLFOTO
Lyt til artiklen

»Der er som led i indsatsen mod COVID-19 indført et midlertidigt forbud mod frisører og visse liberale erhverv, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19. Forbuddene ophæves med virkning fra mandag den 20. april 2020«.

Sådan står der i den aftale, som regeringen torsdag aften lavede med samtlige partier i Folketinget omkring den langsomme genåbning af Danmark.

Men hvad er egentlig ’visse liberale erhverv’. Det er der nu kommet en fuld liste over:

  • Frisører
  • Fysioterapeuter
  • Kiropraktorer
  • Ergoterapeuter
  • Osteopater
  • Kliniske Diætister
  • Fodterapeuter
  • Optikere
  • Psykologer
  • Tandområdet, herunder kliniske tandteknikere, tandlæger og tandplejere
  • Høreområdet
  • Private hospitaler og klinikker
  • Skønheds- og massageklinikker
  • Kropsplejeklinikker
  • Spaklinikker
  • Tatovører og piercingklinikker
  • Øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder, og solarier.
  • Køreskoler

Kilde: Erhvervsministeriet

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her