Kulturinstitutioner og højskoler er blandt det, der må åbne i fase tre. Få det fulde overblik her.

Folketingets partier er enige om de næste faser i genåbningen af Danmark

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Folketingets partier blev i nat enige om fase tre af genåbningen af Danmark, der efter planen skal træde i kraft 8. juni, hvis ikke smitten kommer ud af kontrol.

I fase tre vil forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50 personer. Herunder udmelding om anbefalinger til bryllupsfester, konfirmationsfester mv.

En række ting vil åbne i fase tre. Deriblandt en masse kulturinstitutioner, uddannelser og foreningsliv.

  • Kultur og aktiviteter. Fx museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier
  • Udendørs forlystelsesparker
  • Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv.
  • Sommeraktiviteter for børn og unge
  • Offentlig sektor der er særligt udsat for 'sagspukler'
  • Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter der kræver tilstedeværelse
  • Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
  • Højskoler mv.
  • Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler) På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

Hvis udviklingen er »mere gunstig end ventet«, kan der desuden blive tale om en øget fysisk tilstedeværelse på de offentlige arbejdspladser samt en fuld åbning af DR og TV2.

Disse dele af samfundet åbner i fase 3 og 4

Fase 4 også forhandlet på plads

Derudover er Folketingets partier også blevet enige om fase fire, der begynder primo august. Den indebærer alle øvrige uddannelser, diskotekter og sapillesteder samt yderligere indendørs- sports og fritidsfaciliteter.

Forhandlerne er desuden enige om, at arrangementer, begivenheder og aktiviteter, hvor mere end 500 personer er til stede fastholdes til minimum 31. august.

Ifølge aftalen kan elementer fra både fase tre og fire enten fremskyndes eller udskydes alt efter udviklingen. Partierne går dog ud fra, at »genåbningen kan forventes at føre til en stigning i smittede og indlæggelser både i fase 2 og kommende faser«, lyder det i aftalen.

Torsdag aften præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) også en aftale for fase to af genåbningen efter at have forhandlet med Folketingets partier på Marienborg hele dagen. Fase to indebærer blandt andet storcentre, restauranter og cafeer, de store skoleelever og efterskolerne.

Cecilie Lund Kristiansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her