Med syv konkrete forslag øger politisk leder Morten Østergaard presset på regeringen, som han har truet med at vælte, hvis ikke den inden for de kommende måneder leverer en klimaplan.
Ifølge Radikale Venstre vil planen levere en reduktion i udslippet af drivhusgasser på omkring 9 millioner tons. Det svarer til næsten halvdelen af de reduktioner, der skal foretages for at leve op til klimamålet i 2030. Over de kommende ti år vil partiet bruge 20 milliarder kroner fra det finanspolitiske råderum til opgaven.




























