Et år efter dannelsen af den socialdemokratiske regering er der særligt ét område, hvor indsatsen ifølge flere støttepartier har haltet. Naturen har ikke fået den opmærksomhed, som blandt andre SF-formand Pia Olsen Dyhr havde forventet.
»Jeg er skuffet på naturområdet. Jeg havde håbet, at vi kunne komme op på den store klinge på naturdagsordenen, ligesom vi er lykkedes med på klimadagsordenen. Det er ikke sket på natur på samme måde«, siger hun.




























