Efter at have spillet rollen som socialdemokratisk trumfkort i valgkampen sidste år rykker forslaget om en ny ret til tidlig pension nu igen helt op i toppen af den politiske dagsorden.
I den seneste uge har flere partier i Folketinget spillet ind med deres krav til regeringen, der inden længe ventes at fremlægge et konkret udspil. I de dramatiske forhandlinger kan ikke mindst størrelsen på ydelsen blive et slagsmål.




























