Fem nedslag: Sådan har forsvarsforbeholdet virket

SF havde anbefalet et nej til Maastricht-traktaten ved afstemningen i 1992. Derfor fik Holger K. Nielsen og Steen Gade en særlig rolle, da partierne på Christiansborg skulle finde ud af, hvordan de håndterede situationen. Her ses de to på Christiansborg efter forhandlinger om Det Nationale Kompromis i december 1992. Foto: Peer Pedersen/POLFOTO
SF havde anbefalet et nej til Maastricht-traktaten ved afstemningen i 1992. Derfor fik Holger K. Nielsen og Steen Gade en særlig rolle, da partierne på Christiansborg skulle finde ud af, hvordan de håndterede situationen. Her ses de to på Christiansborg efter forhandlinger om Det Nationale Kompromis i december 1992. Foto: Peer Pedersen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Chokket

Et chok gik gennem Europa, da flertallet af danskerne i 1992 stemte nej til den nye EU-traktat. Den nye Maastricht-traktat skulle omdanne det daværende EF til et samarbejde med fælles mønt, politisamarbejde og en europæisk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Med det danske nej hang den nye traktat pludselig i en tyng tråd. Noget måtte gøres.

Løsningen

En af årsagerne til det danske nej var frygten for, at forsvarssamarbejdet ville føre til en decideret EU-hær. Derfor satte danske politikere sig sammen for at udvikle et forbehold vedrørende blandt andet forsvarssamarbejdet. De blev samme år accepteret af de øvrige EU-lande med Edinburgh-aftalen, som blev godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her